Kravlenisser

 

 

Højde: ca. 16 cm.

Materialer: Rødt, gråt (jeg har brugt grønt), beige, hvidt og sort bomuldsgarn. Fyld. Hæklenål nr. 2½.

Lidt tørresnor eller lign. til at hænge nisserne på. Længden af tørresnoren kommer an på, hvor mange nisser der skal hænge, og om tørresnoren evt. skal flettes for at gøre den mere 'solid'.

 

Tallet i parentes angiver det samlede antal masker på omg.

 

Nissedreng:

 

Krop og hoved:

Krop og hoved hækles ud i ét (man starter med hovedet), og der hækles rundt i ring.

Slå 2 lm op med beige garn.

1. omg: Hækl 7 fm i 2. lm fra nålen.

2. omg: Hækl 2 fm i hver fm (= 14 fm).

3.-8. omg: Fm (= 14 fm). Skift til gråt garn (overkroppen kan evt. hækles i striber).

9. omg: Tag 7 m ud jævnt fordelt (= 21 fm).

10.-21. omg: Fm (= 21 fm). Udstop undervejs. (Hvis der laves en nissepige, skal 15. omg hækles i bagerste maskeled. Se nedenfor)

På de efterfølgende omg hækles 2 fm sammen, indtil der ikke er flere m tilbage. Bryd garnet.

 

Ben (2 stk.):

Slå 2 lm op med sort garn.

1. omg: Hækl 5 fm i 2. lm fra nålen.

2. omg: Hækl 2 fm i hver fm (= 10 fm).

3. omg: Fm (= 10 fm). Skift til beige garn.

4.-12. omg: Fm (= 10 fm).

Afslut med 1 km i næste m og bryd garnet. Udstop benene og brug garnenderne til at sy benene fast på kroppen med.

 

Arm (2 stk.):

Slå 2 lm op med beige garn.

1. omg: Hækl 4 fm i 2. lm fra nålen.

2. omg: Hækl 2 fm i hver fm (= 8 fm).

3. omg: Fm (= 8 fm). Skift til gråt garn.

4.-12. omg: Fm (= 8 fm).

Afslut med 1 km i næste m. Bryd garnet. Udstop armene og brug garnenderne til at sy armene fast på kroppen med.

 

Nissehue:

Slå 16 lm op med hvidt garn og saml til en ring med 1 km.

1.-2. omg: Fm (= 16 fm). Skift til rødt garn.

3.-6. omg: Fm (= 16 fm).

7. omg: Tag 4 fm ind jævnt fordelt.

8.-9. omg: Fm (= 12 fm).

Gentag 7.-9. omg til der ikke er flere masker tilbage.

Bryd ikke garnet, men fortsæt med at hækle 5 lm, som kvasten bindes fast i. Bryd garnet. Udstop huen let (så den ikke falder sammen) og sy den på hovedet.

 

Kvast på nissehuen:

Klip 8 garnstykker (hvide) på ca. 5 cm. Brug garnenden fra huen til at binde omkring midten af de 8 stykker garn med. Klip kvasten til den ønskede størrelse.

 

Bukser:

Hækl 14 lm med rødt garn og saml til en ring med 1 km. Hækl 1 fm i hver lm og fortsæt med at hækle rundt i fm. Hækl 10 omg og bryd garnet. Hækl et bukseben magen til, men lad være med at bryde garnet på det andet bukseben.

Hækl buksebenene sammen således:

Hækl 9 fm på de ene bukseben, 3 lm, 9 fm på det andet bukseben, 3 lm og hækl 1 km i den første fm på det første bukseben. Hækl 5 omg og hækl hen til midten bag på bukserne. Hækl 18 lm, brug den ene lm til at vende med og hækl fm tilbage. Dette er den ene sele. Hækl 1 km i m på bukserne og lav en anden sele magen til. Afslut med 1 km i næste m på bukserne. Bryd garnet. Giv nissen bukserne på og sy selerne fast foran.

 

Halstørklæde:

Hækl 45 lm, vend med 1 lm og hækl fm tilbage. Bryd garnet.

 

Afslutning:

Afslut med at sy øjne og evt. mund på kravlenissen med hhv. sort og rødt garn. Sy hullet mellem buksebenene til med et par sting.

 

Nissepige:

Hoved og krop hækles som på nissedrengen, dog hækles 15. omg på kroppen kun i bagerste maskeled. Arme, ben, halstørklæde og nissehue hækles som på nissedrengen.

I stedet for bukser hækles nissepigens nederdel således:

 

Nederdel:

Start på ryggen ved 15. omg på kroppen, der blev hæklet i bagerste maskeled. Hækl 1 fm i hver m (forreste maskeled) omg rundt (= 21 fm).

1. omg: Tag 7 fm ud jævnt fordelt (= 28 fm).

2.-12. omg: Fm (= 28 fm). Bryd garnet.

Lav evt. seler til nederdelen som til nissedrengens bukser.

 

Der laves så mange nisser, som man har lyst til. Hæft dem på tørresnoren med et par sting. Bind en knude i begge ender af snoren. Sørg for, at nissepigen hænger nederst, så nissedrengen ikke kan kigge op under hendes nederdel.

Design: © Anne Bauer 2007

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

annebauer.dk

 

Blog»

 

Strikning»
Hækling»
Om Anne»

Fotogallerier»

Blogs jeg læser»

 

 

 

 

www.annebauer.dk - Om lidt af det hele